27/4 - 2010

Dansk børne- og ungdomsteater på Ruslands store teaterfestival


Da den anerkendte XVII russiske børne- og ungdomsteaterfestival Harlequin løb af stabelen 20.-26. april i Skt. Petersborg, var med præsentationer af projekter fra nogle af Danmarks mest dedikerede teaterfolk i samarbejde med Det Danske Kulturinstitut.

 

Det Danske Kulturinstitut i samarbejde med Harlequin
Børne- og ungdomsteaterfestivalen Harlequin har gennem de seneste år opnået stor prestige og spiller en vigtig rolle i bestræbelsen på at støtte og udvikle ungdomsteaterkulturen i Rusland.


Under festivalen kan man se nogle af Ruslands bedste præstationer inden for børne- og ungdomsteater. I år står Det Danske Kulturinstitut i Rusland bag nogle arrangementer på festivalen, der skal være med til at udvikle og støtte op om arbejdet med børne- og ungdomsteater i Rusland. Blandt andet præsenteres det dansk-lettiske projekt C:NTACT.

C:NTACT


Det var direktør Henrik Hartmann, der i sin tid startede projektet C:ONTACT på Betty Nansen Teatret. Projektet tager udgangspunkt i at skabe levende møder mellem unge med forskellig kulturel baggrund og åbne op for en forståelse for hinandens forskelligheder via fortællinger på scenen. Dette har allerede vist sig som en succes i Danmark blandt indvandrere og etniske danskere og senest i Letland, hvor projektet har kørt i to år og har givet lettiske og russiske unge en mulighed for at mødes på tværs af deres kulturelle baggrunde.
D. 25. april præsenterer Det Danske Kulturinstitut derfor C:ONTACT for en række professionelle russiske teaterfolk i Skuespillerhuset i Skt. Petersborg i håbet om at skabe interesse omkring en innovativ teaterform med fokus på unge og integration. Henrik Hartmann vil deltage for at fortælle om sine erfaringer med projektet, dets gevinster og udfordringer. Præsentationen er åben for alle interesserede.

 

Dansk ekspert i juryen
Formanden for ASSITEJ, danskeren Michael Ramløse, er blevet inviteret til Skt. Petersborg i anledning af Harlequin-festivalen hvor han, som den eneste udlænding, skal sidde i juryen festivalen igennem. Dette er en stor anerkendelse af hans arbejde inden for børne- og ungdomsteatret, men er ikke det eneste, han skal lave i løbet af Harlequin.


D. 22. april præsenterer han ASSITEJ’s 17. Verdenskongres og Scenekunstfestival, der finder sted i København og Malmö d. 20.-29. maj 2011. Derudover afholder han et seminar i ”Børneteater i Danmark”, hvor han vil vise udvalgte videoklip af børneteaterforestillinger fra hele Danmark.
Både præsentationen og seminaret finder sted på Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg.


For yderligere information, kontakt venligst

Det Danske Kulturinstitut

Nab. Reki Mojki 42/A, of. 38
191186 Skt. Petersborg, Rusland
Tlf: +7 812 571 74 66
Mail: dki@mail.wplus.net

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Carit Etlars Vej 3
1814 Frederiksberg
Tlf: 33 25 21 07
 




Tilbage